West Side Story

Oplev denne fantastiske musical af Jerome Robbins og med musik af Leonard Bernstein.

Forestillingen har kørt i Det Kongelige Teater siden november 2022 i operaen store scene. Den kører til og med 28. december 2022.

Musicalen indeholder en god fortælling, som de fleste kan relatere til, som er forholdet mellem det etablerede samfund og immigranter, der drømmer om en bedre fremtid. Fortællingen udspiller sig i Upper West Side i New York i 50’erne. Man bliver hurtigt introduceret til to rivaliserende bander af unge mennesker, der er et produkt af mistrivsel og socialt udsatte skæbner.

Der er dømt action hele vejen igennem forestillingen med flotte stunts, der bliver blødt op af gode ørehængende sange. Skuespillerne gør et fantastisk stykke arbejde med at synge, danse og levere skuespil på højt niveau.

Bagved scenen er det muligt at se orkesteret, der understøtter forestillingen med genkendelig musik. Orkestreret er placeret på en platform, der skiftevis bliver løftet op og ned under forestillingen. Det er en usædvanlig god detalje, som man husker bagefter.

Er man til aktion, drama og flotte koreografier, er West Side Story helt bestemt et besøg værd. Den får et stort 12 tal af mig.

west side story