Disco

Hør hvordan disco lyder her

Disco er en musikgenre og en dansekultur, der opstod i 1970’erne. Det blev populært i diskoteker og natklubber og blev et globalt fænomen inden for populærmusik og dansekultur i den æra.

Udtrykket “disco” er en forkortelse for ordet discothèque, et fransk ord for “bibliotek af grammofonplader” afledt af “bibliothèque”. Ordet “diskotek” havde samme betydning på engelsk i 1950’erne.

Lær nemt at spille på klaver her 

Karakteristika

Disco er kendetegnet ved sin pulserende rytme, basguitar, funky hornsektioner og elektroniske instrumenter som synthesizere og trommemaskiner. Den har en fire-fjerdedels taktslag, der er ideel til dans, og dens lyd er ofte fyldt med energi og glæde.

Tekstligt fokuserer disco ofte på danseglæde, fest, kærlighed og frihed. Sangene har ofte letforståelige og fængende tekster, der er beregnet til at skabe en festlig og festlig atmosfære. Disco musikken var også forbundet med en kultur af glitrende tøj, dance steps og diskokugler.

Nogle kendte disco artister og bands omfatter Donna Summer, Bee Gees, Chic, Gloria Gaynor og ABBA. Den internationale popularitet af filmen “Saturday Night Fever” fra 1977, der havde et stærkt disco-lydspor, bidrog også til den store udbredelse af genren.

I slutningen af 1970’erne mistede disco sin popularitet og blev genstand for en tilbagevendende anti-disco bevægelse, der kulminerede med “Disco Demolition Night” i 1979. Men discoens indflydelse kan stadig høres i moderne dansemusik, og dens æstetik og lyd er blevet genoplivet og hyldet i forskellige musikgenrer og popkulturer.

Arv

Discoens arv omfatter også dansestilarter som The Hustle, The YMCA of The Electric Slide, som stadig udføres i dag. Det betragtes som en vigtig æra inden for populærmusik og har haft en varig indflydelse på dansemusik og kultur.

Oprindeligt ignoreret af radioen, fik diskoteket sin første betydelige eksponering i dj-baserede undergrundsklubber, der henvendte sig til sorte, homoseksuelle og latina-dansere. Deejays var en stor kreativ kraft for disco, som hjalp med at etablere hitsange og tilskyndede til fokus på singler: en ny underbranche af 12-tommer, 45-rpm singler med udvidet spil udviklet sig til at opfylde de specifikke behov hos klub-deejays.

Europæisk disco

Europæisk diskotek – forankret i Europop, som det stort set er synonymt med – udviklede sig efter nogle andre linjer. I Europa lavede producenter som (Jean-Marc) Cerrone (Kærlighed i c-mol) og Alec Costandinos (Love and Kisses) kvasi-symfoniske diskokonceptalbum, mens Giorgio Moroder, der primært arbejdede i Musicland Studios i München, Vesttyskland, udtænkte til hele album sider som en enkelt enhed og nåede frem til en formel, der blev standard tilgangen til europæisk dansemusik i 1980’erne og 90’erne. Disse kontinentale forskelle forhindrede ikke interkulturelle samarbejder som det mellem Moroder og den amerikanske sangerinde Donna Summer, og de lukkede heller ikke for input fra andre kilder: Den Camerounske kunstner Manu Dibangos “Soul Makossa”, først et dansegulvshit i Paris, hjalp med at indlede diskotek-æraen i 1973.

Disco bevægede sig ud over klubberne og ind i æteren i midten af ​​1970’erne. Fra 1976 sprængte de amerikanske top 40-lister med diskoteker som Hot Chocolate, Wild Cherry, Chic, Heatwave, Yvonne Elliman og Summer. Nøglen til den kommercielle succes var en række kyndige uafhængige mærker som TK i Miami, Florida og Casablanca i Los Angeles. I 1977 gjorde det Bee Gees-dominerede Saturday Night Fever-soundtrack på RSO-pladen disco fuldt ud mainstream og inspirerede af rockmusikere som Cher (“Take Me Home”), Rolling Stones (“Miss You”) og Rod Stewart ( “D’Ya synes jeg er sexet?”). Dens popularitet blev modsvaret af en lige så voldsom kritik, da genrens kommercialisering overvældede dens subversivt homoerotiske og interracial rødder.

Diskoteket vendte i 1980’erne tilbage til sine klub rødder, hvor nogle få kunstnere som Madonna gav radiolyttere glimt af dets fortsatte udvikling. I klubberne muterede det til house og techno, og i midten af ​​1990’erne begyndte det endda at dukke op igen.

læs mere her

besøg hovedsiden