Progressiv rock
hør her
Udvikling progressiv rock
Progressiv rock (ofte forkortet til prog eller prog rock) er en form for rockmusik, der udviklede sig i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne som en del af et “for det meste britisk forsøg på at løfte rockmusikken til nye niveauer af kunstnerisk troværdighed.” Udtrykket “kunstrock” bruges ofte i flæng med “progressiv rock”, men selvom der er krydsninger mellem de to genrer, er de ikke identiske.
Progressive rock bands rykkede “rockens tekniske og kompositoriske grænser” ved at gå ud over standard rock eller populære vers-kor-baserede sang strukturer. Derudover indeholdt arrangementerne ofte elementer hentet fra klassisk, jazz og verdensmusik. Instrumental var almindelige, mens sange med tekster nogle gange var konceptuelle, abstrakte eller baseret på fantasi. Progressive rock bands brugte nogle gange “konceptalbum, der kom med ensartede udtalelser, som normalt fortalte en episk historie eller tacklede et stort overordnet tema.”
1960erne
Progressiv rock udviklede sig fra slutningen af 1960’ernes psykedeliske rock, som en del af en vidtrækkende tendens i rockmusikken fra denne æra til at hente inspiration fra stadig mere forskelligartede påvirkninger. Udtrykket blev brugt til musik af bands som King Crimson, Yes, Genesis, Pink Floyd, Jethro Tull, Soft Machine og Emerson, Lake og Palmer. Progressiv rock kom i mest udbredt brug omkring midten af 1970’erne. Mens progressiv rock nåede toppen af sin popularitet i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, har neo-progressive bands fortsat med at spille for trofaste publikummer i de efterfølgende årtier.
Progressive rocksange
Progressive rock sange undgår enten almindelige populærmusik, strukturer af vers-kor-bro eller slører de formelle skel ved at udvide sektioner eller indsætte musikalske mellemspil, ofte med overdreven dynamik for at øge kontrasten mellem sektionerne. Klassiske former er ofte indsat eller erstattet, nogle gange giver hele suiter, der bygger på traditionelle medleys fra tidligere rockbands. Progressive rock sange har også ofte udvidede instrumentale passager, der forener den klassiske solo-tradition med improvisation traditionerne fra jazz og psykedelisk rock. Alle disse har en tendens til at tilføje længde til progressive rock sange, som kan vare længere end tyve minutter.
Rytme
Rytme: Ved at trække på deres klassiske, jazz-, folk- og eksperimentelle påvirkninger er progressive rock kunstnere mere tilbøjelige til at udforske andre taktarter end 4/4 og temposkift. Progressiv rock har generelt en tendens til at være friere i sin rytmiske tilgang end andre former for rockmusik. Fremgangsmåden varierer, afhængigt af bandet, men kan variere fra almindelige beats til uregelmæssige eller komplekse taktarter.
Temaer
Lyriske temaer: Progressiv rock har typisk lyriske ambitioner, der ligner dens musikalske ambitioner, og har en tendens til at undgå typiske rock/pop-emner som kærlighed, dans osv., snarere tilbøjelig til den slags temaer, der findes i klassisk litteratur, fantasy, folklore, sociale kommentarer eller alle disse. Peter Gabriel (Genesis) skrev ofte surrealistiske historier til at basere sine tekster på, nogle gange inklusive teatralske elementer med flere karakterer, mens Roger Waters (Pink Floyd) kombinerede samfundskritik med personlige kampe med grådighed, galskab og død.
80’erne
Den progressive rock blev fortrængt af “punk-bevægelsen” i slutningen af halvfjerdserne, en “musik”, der havde til formål at bevise, at alle kunne spille musik. “Punk” gav anledning til den kolde bølge i firserne, og progrock blev reduceret til det, man kaldte neo progressive (en enklere form for den symfoniske prog, men med meget nærværende trommer), og et embryo af, hvad der blev i begyndelsen af halvfemserne metal prog. SAGA var nok de første til at spille denne neo-prog, men MARILLION, IQ og PENDRAGON er de bedste repræsentanter for denne undergenre. Landmarqs album inkluderer “Misplaced Childhood” af MARILLION, “Masquerade Overture (’96)” af PENDRAGON og “Ever” af IQ.
90’erne
Metal-prog udviklet med DREAM THEATER’s “Images And Words”. Men i firserne spillede nogle grupper allerede en heavy metal-baseret progressiv musik: QUEENSRYCHE, FATES WARNING, WATCHTOWER. Tak til Mike Varney i USA, der grundlagde prog-labelet Magna Carta, og i Europa Inside Out Label. Bortset fra metalprog. SPOCKS SKÆG spillede en symfonisk prog med referencer til GENTLE GIANT og GENESIS og ECHLOLYN og IZZ spillede en musik tættere på neo prog. I Nordeuropa udviklede en skandinavisk symfonisk prog-scene med bands som The FLOWER KJINGS, ANGLAGARD og SINKADUS, en post RIO-scene udviklede sig også med DJAM KARET, THINKING PLAGUE… Nogle grupper spiller jazz-fusion : KENSO, CARTOONE, DEUS EX MACHINA . PORCUPINE TREE og OZRIC TENACLES spiller space rock. COLLAGE, CLEPSYDRA er fantastiske bands, der er stærkt påvirket af IQ og MARILLION
læs mere her
tjek hovedsiden
