12 takters Blues

12 takters Blues rundgang

Her kan du downloade nodearket til en 12- takters Blues rundgang:

Her kan du høre Blues/jazz – rundgangen med et backing track:

Se mere på dette link 

P.O. Box 135, Whitianga 3510, New Zealand.

Hvis du vil spille blues eller lære fede soloer, skal du starte med at lære en12 takters blues rundgang.

En 12 takters blues rundgang indeholder en form og struktur til opbygning af bluesmusik.

Den er blevet brugt i næsten alle ikoniske blues-sang, der nogensinde er skrevet.

Du kan læse mere om 12 takters blues rundgang her

Blues melodier

Blues Melodier er sørgmodige, idet der er tale om dualisme. Selv om melodien tonalt bevæger sig i dur, kan det godt være, man ikke bruger den mest karakteristiske tone for dur, nemlig den store terts. Den traditionelle europæiske musik er bygget op omkring dur og mol tonaliteten. Det betyder, at man har skalaer, der er bygget på diatonik, dvs. hel og halvtonetrin. 

C-dur skala:

Halvtonetrinet 7. – 8. trin på skalaen er også indbygget i forholdet V – I (dominant – tonika):

Afrikansk musik bygger meget på pentatonik (5 toneskalaer), dvs. skalaer uden halvtonetrin: 

De toner, der her er tale om, ligger med lige stor afstand indenfor oktaven, hermed menes fra C til C. Det er i denne sammenhæng de såkaldte “blues notes” (blå toner) er opstået. Der er tale om toner, der ikke findes på de tempererede instrumenter som f.eks. klaver. På guitaren fås de ved, at man skubber strengen, således at tonen bliver højere. Den samme effekt opnås på blæseinstrumenter ved forskellige greb.

Blues noder

Indenfor oktaven regner man med tre blå toner (blues notes), der findes på 3. -5. -7. trin på skalaen. Ud fra disse toner har man opbygget “blues skalaen.” 

Bluesskala i C: 

Hør skalaen som lydfil:

C-dur skala med blå toner: 

Hør skalaen som lydfil:

Pentaton skala i C dur:

Hør skalaen som lydfil:

Blues – baggrunden

Blues genren dukkede op fra de undertrykte, økonomisk dårligt stillede afroamerikanske samfund i de Sydstaterne i Amerika i årene efter den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Bluessangere var efterkommere af slaver, og elementer af deres musik rækker tilbage til afrikansk oprindelse.

Mange af de bedst kendte bluesmusikere kom fra de sydlige stater i Amerika, og nogle vil hævde, at Mississippi-deltaet var fødestedet for blues. Dette område havde en større koncentration af sorte mennesker end nogen anden del af landet, og en økonomi, der i vid udstrækning var baseret på bomuldsavl, hvilket betød, at dette også var et område, hvor opdeling og social isolation af sorte mennesker på grund af manglende økonomiske muligheder var dybt forankret.

De musikalske kilder til Blues omfattede religiøse sange, bredt kaldet ”Spirituals,” som var sange om kristne temaer, der ofte også omhandlede aspekter af slavernes liv. Kirken blev ofte et fokuspunkt i fattige landsamfund. Sorte mennesker kunne få adgang til en vis grad af uddannelse i kirkeskoler og opnå status som samfundsledere i kirken. Gudstjenesterne blev en kilde til styrke og et sted for fælles oplevelser, samtidig med at det gav afløb for følelser, især gennem sang.

Andre vigtige kilder til bluessange var arbejdssange og feltråb fra slavetidens dage og ballader og danse fra underholdning af musiksalstypen. At samles for at lytte til musik og også for at danse skabte fællesskaber med en stærk identitetsfølelse. Musik var en kanal til at udtrykke alle mulige følelser fra fælles glæder til fælles desperation. Det cementerede fællesskabet, mens det på samme tid, for dem, der havde talent, også var et middel til at tjene til livets ophold.

De mandlige Blues – sangere blev ofte migrantarbejdere, der flyttede fra plantagerne i Mississippi-deltaet til større byer som Memphis, St. Louis og Chicago, der ofte levede under meget hårde forhold og udsat for raceadskillelse og misbrug. I disse fordrevne samfund blev sang og dans et middel til at bevare en kollektiv identitet og give udtryk for følelser. Vandrende musikere havde en tendens til at akkompagnere sig selv på guitar i stedet for klaver på grund af dens bærbarhed. Den originale delta-blues fortsatte med at være en del af den sydlige kultur, men efterhånden som musikere blev mere mobile, blev bluesen forvandlet til nye fællesskaber.