Funk og rock rytmen – Teori
Funk- rytmen bruges rigtig meget i moderne trommespil. Den minder meget om Rock-rytmen, men der er forskel.
Rock-rytmen er bygget op om 1/8- dels noder. Funk- rytmen er bygget op om 1/8- dels noder i kombination med 16-dels noder. Det gør rytmen mere synkoperet. Det vil sige, at rytmen indeholder flere underinddelinger. I rock- rytmen vil man typisk tælle følgende: 1 og 2 og 3 og 4 og. I Funk- rytmen tælles der typisk følgende: 1 da og så 2 og, 3 da og så, 4 og.
Rock- rytmen spilles normal i hurtigere tempo mellem 80- 160 taktslag i minuttet, mens Funk- rytmen typisk spilles i et langsommere tempo mellem 70 – 105 taktslag i minuttet.
Lær Rock rytmen og Funk rytmen
Du kan downloade et nodeark med både Rock- og Funk- rytmen som pdf- fil:
Her kan du høre rytmerne som lydfil:
Rock:
Funk:
Baggrund
Funkmusik er en dansemusikstil, der udviklede sig fra Black R&B, soul og jazzscener i midten af 1960’erne. Adskillige dedikerede funkbands dukkede op i slutningen af 1960’erne, herunder Sly and the Family Stone (som bragte et psykedelisk element til genren) og Parliament Funkadelics George Clinton, der i sit arbejde med bandet udviklede en stil kendt som P-Funk, som blandet psykedelia og afro-centreret beskeder.
Funk havde sin storhedstid i 1970’erne og 1980’erne: Funk toppede i 1970’erne og 1980’erne. Chaka Khan dukkede op som “Queen of Funk” med sit band Rufus. Rick James udgav funkhittet “Super Freak”. Michael Jackson udgav hitpladen Thriller i 1982, som inkluderede den funk-inspirerede hitsingle “Billie Jean”. Talrige grupper og bands omfavnede elementer af funk, som stærke downbeats og bascentrerede grooves. Sådanne kunstnere omfattede jazzmusikere (Herbie Hancock, Miles Davis), Motown (Stevie Wonder, Marvin Gaye, Michael Jackson) og R&B (The Meters, The Isley Brothers, Kool and the Gang).
Funkmusik er kendetegnet ved funky, synkopierede baslinjer og stabile, smitsomme trommespor, der fik det til at blive en af de mest populære genrer i 1970’erne og 80’erne.
Funk kunstnere som James Brown og George Clinton (lederen af parlamentet-Funkadelic) inspirerede mange musikere og hjalp med at udvikle genrer som disco, hip hop og endda funk metal.
Synkoperingen af funkmusik – især i dens guitar- og baslinjer – er med til at gøre det nemt at danse til. Sange som “Papa’s Got a Brand New Bag” og “Super Freak” er bygget op om en synkoperet rytmeguitar for at skabe et groove.
Funk musik er afhængig af tæt stemte akkorder, især 7. akkorder (Septim akkord varianter): Funk musik er afhængig af tæt stemte akkorder, især 7. akkorder og varianter som dur og mol 9. akkorder og 13. akkorder. Ofte opretholdes disse akkorder i flere takter, når en musiker låser sig fast på et groove.
Nogle af de mest indflydelsesrige funkmusikere er bassister som f.eks. Bootsy Collins fra Parliament-Funkadelic og Larry Graham fra Sly and the Family Stone.
Udstyr:
Funk- trommeslagere ses ofte med et trommesæt bestående af en basstromme (20 ”-22”), en eller to rack-toms (10 ”-13”), en eller to gulvtoms (14 ”-16”) og en snare tromle (13 ”-14”). Trommer har en tendens til at være tunet højere for at spille funk – specifikt lilletromme og storetromme – i sammenligning med andre stilarter som pop og rock.
En standard bækkenopsætning til at spille funk består af et par hi-hatte (13 ”-14”), en række crash-bækkener (16 ”-18”) og en ride-bækken (20 ”-22”). Det er vigtigt at bruge et “skarpt” klingende par hi-hatte samt et ride- bækken med en klokke.
Afhængigt af den specifikke lyd, en trommeslager er på udkig efter, bestemmer de, hvilken mulighed der fungerer bedst for deres særlige situation.
Se mere om trommesættet på siden om instrumenterne:
https://musikonline.dk/musikteori/instrumenterne/
Læs mere om Funk