Teori om rockrytme
Trommenoderne er skrevet ind i 4 rækker. Hver række består af 4 takter, som adskilles af lodrette streger.
Jeg starter med at spille rytmen på ride- bækkenet, som er det store bækken til højre. For at gøre det nemmere at lære trommenoder, har jeg skrevet bækken- noden med et X, som ligger lige på den øverste linje.
Der er 4 bækken- noder. Derfor tæller jeg ”1-2-3-4.” De kaldes for 1/4 – dels noder.
Herefter tilføjer jeg store- trommen. I nodeform ligger den lige over den nederste linje.
Dernæst tilføjer jeg lilletrommen. I nodeform ligger den lige under 2. linje fra oven.
Til sidst spiller jeg på hi-hat i stedet for ride- bækkenet. Der er 8 hi- hat noder. Derfor tæller jeg ”1 og 2 og 3 og 4 og.” De kaldes for 1/8- dels noder. I nodeform ligger hi-hat lige oven over den øverste linje.
Over 1. takt har jeg skrevet tallet 80 efter en node.
Det er til brug for en metronom, hvis man ønsker at spille rytmen i tempoet 80 taktslag i minuttet.
I starten skal man blot spille i sit eget tempo 🙂
Gennemgang af rockrytmen
Du kan downloade nodearket nedenfor helt gratis som PDF-fil.
Her kan du høre opbygningen af rytmen som lyd- fil:
Rockrytme – baggrunden
I 1960 mistede rock- and- roll både pladesalg og kunstnere. Elvis Presley var i hæren, Little Richard var holdt op med at spille rock- and- roll, og Buddy Holly og Ritchie Valens døde i et flystyrt. Mange unge lyttede stadig til deres rock and roll-plader, og nogle begyndte at udforske musikkens oprindelse.
Unge musikere købte blues- og R&B-plader, studerede musikken og lærte snart at spille den. Inden længe var de ved at kombinere disse ældre stilarter med rock and roll for at skabe en ny genre kaldet “rockmusik” eller “rock.”
I løbet af de tidlige 60’ere udviklede to hovedstilarter af rockmusik sig i England. I London blev unge musikere undervist i at spille R&B af ældre musikere i bands som Blues Incorporated og Bluesbreakers.
De underviste Rolling Stones’ guitarist Keith Richards og Creams Eric Clapton. De underviste også Jimmy Page, der spillede leadguitar i Yardbirds og derefter Led Zeppelin.
Den stil, disse musikere udviklede, var meget tættere på R&B end den for Englands anden nye stil, kaldet “Merseybeat”. Denne stil kombinerede rock and roll beats med fængende melodier og vokalharmonier. Det mest succesrige Merseybeat-band var Beatles, som blev dannet i 1960.
Efter at have spillet tre år i små klubber i Liverpool og Tyskland, mødte de deres pladeproducer George Martin og indspillede sange, der gik til toppen af de britiske hitlister som ”I Want to Hold your hand” og ”She Loves you.”
The Beatles turnerede derefter i USA, og i april 1964 holdt deres sange top fem på den amerikanske singlehitliste. Deres succes førte til det, der kaldes “British Invasion”, da snesevis af andre britiske bands turnerede Amerika, som Who, Kinks og Rolling Stones.
Mens britisk rockmusik udviklede sig i de tidlige 60’ere, udviklede en stil kaldet “surfmusic” sig i Los Angeles. Den amerikansk-libanesiske guitarist Dick Dale skabte en spændende ny stil af instrumental rock ved at blande mellemøstlig musik med rock and roll.
Han brugte rumklang til at skabe en guitarlyd, som også blev brugt af Beach Boys, surfmusikkens mest succesrige band. Beach Boys sang komplekse vokalharmonier i melodiske sange som Barbara Ann og California Girls, men deres største hit var Good Vibrations, en psykedelisk rocksang, de udgav i 1966.
Surfmusik var meget populær indtil den britiske invasion i 1964. Da Beatles havde overtaget de amerikanske hitlister og blev verdens mest populære band, begyndte de at ændre populærmusikkens historie. Med John Lennon og Paul McCartneys evner til at skrive sange, sammen med George Martins kreative indspilningsteknikker, begyndte de at skabe nye former for rockmusik, der overraskede både musikere og musikfans.
De mødte folkemusikere som Bob Dylan og begyndte at skrive sange om sociale og politiske emner i stedet for teenageromantik.
De begyndte at lytte til indisk musik og bruge østlige skalaer og instrumenter. De brugte også stoffer som marihuana og det psykedeliske stof LSD. De mente, at dette gjorde dem mere kreative, og den musikstil, de producerede, blev snart kaldt “psykedelisk rock.”
Beatles’ eksperimenter og kreative frihed fik andre bands til også at eksperimentere på forskellige måder. Britiske bands som Pink Floyd og Cream begyndte at improvisere på scenen, og denne jazz-lignende frihed var, hvad en ung amerikansk guitarist ved navn Jimi Hendrix også ledte efter.
Mens han arbejdede i R&B-bands rundt omkring i New York, var hans guitarspil begrænset til traditionelle R&B-riffs, men Jimi ville gøre mere. Han havde udviklet en genial blues-baseret guitarteknik, der involverede brugen af feedback og wah-wah pedalen, og han havde skrevet kraftfulde rocksange, som han kunne bruge den til.
Han kunne ikke finde R&B-musikere i New York, der ville spille hans musikstil, men efter at have hørt britiske bands som Cream vidste han, hvor han kunne finde dem.
Efter ankomsten til London i slutningen af 1966 fandt han hurtigt en bassist og trommeslager og dannede The Jimi Hendrix Experience. Efter at have udgivet singlerne Hey Joe og Purple Haze, tog Jimi og hans band til USA og optrådte på Monterey Pop Festival i 1967.
De spillede et vidunderligt sæt, der overraskede publikum, og Jimis fremtidige succes var sikret.
Lær andre rytmer på Musikonline.dk
Læs mere om rockrytmen