Bliv bedre til Klaver hos Skoove »
I vestlig musikteori er der 12 forskellige toner, der går fra C til H. De 12 toner kan blive arrangeret i 12 forskellige tonearter i en cirkel, der kaldes for ”Kvintcirklen.” En toneart er et sæt af syv toner, samlet kaldet en skala. Tonearten C-dur består af tonerne C-D-E-F-G-A-H.
Indhold
Kvintcirklen ses nedenfor:
Download kvintcirklen som kvintcirklen
Baggrund
Ordet ”kvint” er det latinske ord for 5. Det anvendes om denne cirkel, fordi de 12 toner er placeret med en afstand på 5 toner imellem sig. Kvintcirklen indeholder information om dur- og mol skalaer.
Ydersiden indeholder information om durskalaer, og indersiden indeholder information om deres paralleltonarter i molskalaerne. Kvintcirklen kan også bruges som et værktøj til at transponere toneart og til at finde information om intervaller, harmonier og akkord- strukturer.
Man kan enten gå højre om cirklen eller venstre om cirklen. Hvis man går højre om cirklen, skal der tilføjes et # for hvert trin. Går man mod venstre, skal der tilføjes et b for hvert trin. Hvis man forestiller sig, at kvintcirklen er et ur, skal der ud for tallet 12 stå C. Kvintcirklen starter på C, som hverken indeholder #-er eller b-er. Den angiver, at C-dur skalaen skal spilles uden #-er eller b-er. På et klaver ville man kun skulle spille på de hvide tangenter.
Hvis man går en kvint mod højre, rammer man et G. G-dur skalaen indeholder et kryds for F, og der vil derfor stå # ud for G’et. Hvis man går en kvint mod højre, rammer man et D. D-dur skalaen indeholder et kryds for F og et kryds for C, og der vil derfor stå to ## ud for D’et. Mønsteret forsætter højre om, så der ud for A er tre ### og ud for E er fire #### og ud for H er fem #####.
Når man går en kvint mod venstre fra C, rammer man et F. F-dur skalaen indeholder et b for B, og der vil derfor stå b ud for F’et. Hvis man går en kvint mod venstre, rammer man et Bb. Bb-durskalaen indeholder et b for B og et b for E, og der vil derfor stå to gange bb ud for Bb. Mønsteret forsætter venstre om, så der er ud for Eb tre gange bbb og ud for A er fire gange bbbb og ud for Db er fem gange bbbbb.
Ud for H-dur vil der være et overlap mellem de fem #####, der er i skalaen og de seks gange bbbbbb, der er i skalaen. Derfor vil både tonearten H og tonearten Cb fremgå.
Ud for Db-dur vil der være et overlap mellem de fem bbbbb, er er i skalaen og de seks gange ######, der er i skalaen. Derfor vil både tonearten Db og tonearten C# fremgå.
Kvintcirklen slutter ved Gb. Her vil der være et overlap mellem de seks gange bbbbbb, der er i skalaen og de seks gange ######, der er i skalaen. Derfor vil både tonearten Gb og tonearten F# fremgå.
Bliv bedre til Klaver hos Skoove »
Paralleltonearter
Kvintcirklen kan også bruges som et værktøj til at finde frem til paralleltonearter.
Tænk på en dur- skala som for eksempel C-dur skalaen. Paralleltonearten til C vil være Am. Dvs. at C-dur-skalaen vil være parallel med A-mol-skalaen. På et klaver kan man finde en mol- paralleltoneart ved at finde det sjette tonetrin på en durskala.
Hvis man tager udgangspunkt i C, vil sjette tonetrin være A. Det vil sige, at Am er paralleltoneart til C-dur.
Am indeholder præcist den samme skala som C dur:
- C- dur skala: C, D, E, F, G, A, B
- A- mol skala: A, B, C, D, E, F, G
Det betyder, at vi kan bruge Am- skalaen til at lave en solo i en sang, hvis tonalitet er C-dur.
På kvintcirklen ovenfor kan man se, at C står umiddelbart overfor Am. Dermed kan man se ud af kvintcirklen, at Am er paralleltoneart til C-dur.
Sange i de 12 forskellige tonearter
Eksempler på 12 sange skrevet i de forskellige tonearter:
- C – Let It Be, The Beatles
- G – Holiday, Madonna
- D – Summer of ‘69, Bryan Adams
- A – Tears in Heaven, Eric Clapton
- E – My Heart Will Go On, Céline Dion
- H – Born in the USA, Bruce Springsteen
- F – I wanna dance with somebody, Whitney Houston
- Bb – Everybody, Backstreet Boys
- Eb – How deep is your love, Bee Gees
- Ab – Firework, Katy Perry
- Db –Everything I Do, Bryan Adams
- Emb –Take Five, Poul Desmond
Sangskrivning
Kvintcirklen kan bruges som et værktøj til at finde frem til en akkordprogression i en hvilken som helst toneart. Herefter kan man tage denne viden og skabe sine egne akkordprogressioner ved at eksperimentere med forskellige mønstre.
Når man gerne vil lave sang, kan man, med udgangspunkt i kvintcirklen, vælge seks diatoniske akkorder i hver toneart. Det betyder, at man kan lave en sang med det samme i en hvilken som helst toneart blot ved at se på diagrammet.
Hvis man eksempelvis ved, at man synger godt i tonearten A-dur, kan man bruge dén toneart som udgangspunkt til at lave en sang.
Lad os centrere vores fokus omkring A-dur. På grund af hvordan cirklen er arrangeret, kan Akkord V (E) og Akkord IV (D) findes umiddelbart på hver side af A-dur.
Bliv bedre til Klaver hos Skoove »
Diatoniske akkorder
De andre tre diatoniske akkorder i tonearten er der også som paralleltonearter på indersiden af cirklen. De tre parallelle akkorder til A, E og D vil være Akkord VI (Fis-mol), Akkord III (cis-mol) og Akkord II (h-mol).
Hvis man gerne vil lave en sang i A-dur, kan man dermed anvende akkorderne A, Fm#, E, Cm#, D og Hm. Man kan prøve at sætte sig ved et klaver og spille en A-dur skala. Her vil man opdage, at alle de nævnte akkorder kan ligge inden for A-dur skalaen.
Det nævnte eksempel tager udgangspunkt i grundakkorder, da det også er muligt at lave en harmonisering bestående af f.eks. firklange som D7 eller formindskede akkorder som E dim.
Harmonilære
Harmonilære handler om de musikalske klanges opbygning og er udviklet af J.-Ph. Rameaus i Traité de l’harmonie (1722). Harmonilæren omfatter principperne for harmonisering efter becifringssystemet, hvor en ønsket akkord blot angives med bogstaver og tal.
Rameau beskriver i sit værk de musikalske klange (akkorder, harmonier) som tertsopbyggede tre- og firklange. Rameau definerede en række vigtige begreber som tonika, dominant og subdominant.
Den midterste akkord i kvintcirklen kaldes for Tonika og er udtryk for den akkord, der findes på skalaens grundtone.
De akkorder der går med uret i kvintcirklen kaldes for Dominant akkorder. Dominanten er betegnelsen for den treklang, der ligger på toneartens femte trin.
Akkorder der går mod uret i kvintcirklen kaldes for Subdominant akkorder. Subdominant er betegnelsen for den akkord, der findes på skalaens fjerde trin. Man kan også finde den ved at gå en kvint under skalaens grundtone (tonika).
Vi kan tage udgangspunkt i de akkorder, der ligger ud for kl. 1, 11 og 12 på kvintcirklen, som er henholdsvis G, F og C.
Her vil C være Tonika, F være Subdominant og G være Dominant i tonearten C-dur.
Vi kan tage udgangspunkt i de akkorder, der ligger ud for kl. 8, 9 og 10 på kvintcirklen, som er henholdsvis Ab, Eb og Bb.
Her vil Eb være Tonika, Ab være Subdominant og Bb være Dominant i tonearten Eb-dur.
Alle akkorder kan optræde som henholdsvis tonika, dominant og subdominant.
Historie om kvintcirklen
Kvintcirklen blev opfundet af Nikolai Diletskii i sin afhandling om komposition i slutningen af 1670’erne kaldet Grammatika. I 1728 forbedrede Johann David Heinichen designet for at bringe os den moderne version, vi bruger i dag.
Læs mere på Wikipedia her.
Bliv bedre til Klaver hos Skoove »