Indhold
Mol skala
I vestlig musik er de fleste melodier bygget op ved hjælp af tonerne i en enkelt skala.
”Skala” er det latinske ord for trappe.
Indenfor musik er en skala en gruppe af noder, der består af hele trin og halve trin.
Man kan forestille sig en trappe, der består af halve og hele trin.
Der er tre forskellige mol -skalaer:
- Naturligt mol
- Harmonisk mol
- Melodisk mol
lær nemt at spille på klaver her
Et eksempel på en naturlig mol- skala uden # og b er A-mol skalaen.
I en naturlig A-mol skala spilles der kun på de hvide tangenter fra A. Der spilles på tangenterne eller efter noderne: A – H – C – D – E – F – G
Alle naturlige mol- skalaer består af følgende mønster af toner: hel-trin, halv-trin, hel-trin, hel-trin, halv-trin, hel-trin, hel-trin,
Hvis du lægger mærke til det, er det de samme tangenter, der spilles på som i en C-dur skala. Det hænger sammen med, at en A-mol skala er paralleltoneart til en C-dur skala. Nedenfor gennemgås de forskellige molskalaer. De følger indersiden af kvintcirklen.
Her ses en A-mol skala. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
Mol- skalaer med #er:
E mol skala: E – F♯ – G – A – B – C – D – E
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
H mol skala: B – C♯ – D – E – F♯ – G – A – B
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
F# mol skala: F♯ – G♯ – A – B – C♯ – D – E – F♯
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
C# mol skala: C♯ – D♯ – E – F♯ – G♯ – A – B – C♯
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
G# mol skala: G♯, A♯, B, C♯, D♯, E, og F♯
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
Mol- skalaer med b’er:
D mol skala: D – E – F – G – A – B♭ – C – D
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
G mol skala: G – A – B♭ – C – D – E♭ – F – G
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
C mol skala: C – D – E♭ – F – G – A♭ – B♭ – C
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
F mol skala: F – G – A♭ – B♭ – C – D♭ – E♭ – F
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
Bb mol skala: B, C, Db, Eb, F, Gb og Ab
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Hør skalaen som lydfil:
Eb mol skala:,
Eb, F, Gb, Ab, Bb, C og Db,
Se skalaen på nodeark. Tallene under noderne fortæller, hvilke fingre der skal anvendes for at spille skalaen. 1 er tommelfinger, 2 er pegefinger, 3 er langefinger, 4 er ringfinger og 5 er lillefinger:
Lydfil:
Skalaer og akkorder:
Så snart du kender en bestemt mol- skala, kan du lettere sammensætte akkorder i samme toneart. Det skyldes, at du tilfældigt kan vælge tre forskellige toner fra en skala hvorefter, du får en treklang. I tonearten C – mol, for eksempel, er de anvendte mol- standardakkorder C – Eb – G. Her er en liste over mol- standard akkorder i alle mol skalaerne:
- C mol (noderne: C – Eb – G)
- C# mol (noderne: C# – E – #G)
- D mol (noderne: D – F – A)
- D# mol (noderne: D# – F# – A#)
- E mol (noderne: E – G – H)
- F mol (noderne: F – Ab – C)
- F# mol (noderne: F# – A – C#)
- G mol(noderne: G – Hb – D)
- G# mol(noderne: G# – H – D# )
- A mol (noderne: A – C – E)
- A# mol (noderne: A# – C# – F)
- H mol (noderne: B – D – F#)
Improvisation:
En nem måde at begynde at improvisere på klaveret er at spille molskalaer sammen med de akkorder, der bruger de samme toner. For eksempel kan du spille akkorder som C, Eb, G sammen med C-mol-skalaen. Akkorderne C, Eb, G ligger i C-mol skalaen. Det er nemmest i starten at spille akkorder med venstre hånd og toner fra skalaen med højre hånd.
Navne:
Nogle af skalaerne har to navne, som er opdelt af en skråstreg (fx C# og Db), fordi de begge kan spilles i to forskellige tonearter. Noderne er dog de samme på tangenterne. Eksempelvis er C#, D#, E#, F#, G#, A#, H#, C# det samme som Db, Eb, F, Gb, Ab, Bb, C, Db (som i C# / Db skalaer). Det er de samme toner, som er skrevet forskelligt.
Tonetrin:
Tonetrinene for noderne på en molskala er en hel – en halv – en hel – en hel – en halv– en hel – en hel. Dette står for heltrin, halvtrin, heltrin, heltrin, halvtrin, heltrin, heltrin.
Hele trin og halve trin repræsenterer afstanden mellem toner. Eksempelvis er afstanden mellem D og Eb et halvt trin, hvis vi tager udgangspunkt i C-mol skalaen. Afstanden mellem G og Ab er også et halvt trin. Prøv at se på dit klaver. Du vil hurtigt se, at der ikke er nogen toner mellem D og Eb samt mellem G og Ab. Andre eksempler på halve trin (også kaldet halvtonetrin) er afstanden mellem C og C# og D og Db.
Med hensyn til hele trin (eller hele toner) springer de altid en tangent eller node over. C til D er et helt trin, D til E er et helt trin og så videre.
Så længe du kender formlen på molskalaen, kan du starte på en hvilken som helst tangent eller node og spille en molskala.
For at spille en C- mol skala starter du på C, går et helt trin op til D, et halvt trin til Eb, et helt trin til F, et helt trin til G, et halvt trin til Ab, et helt trin til Bb.
Vi kan prøve med noden G. På klaveret kan du følge mønsteret: en hel – en halv – en hel – en hel – en halv– en hel – en hel.
Du vil finde ud af, at tonerne i G-mol skalaen er G – A – B♭ – C – D – E♭ og F
Der er 12 forskellige mol- skalaer: én uden # eller b, 4 med #, 4 med b, og 3 med enten # eller b.
Her kan du en liste over mol- skalaerne i alle 12 tonearter, der følger kvintcirklen
- C mol skala: C – D – E♭ – F – G – A♭ – B♭
- G mol skala: G – A – B♭ – C – D – E♭ – F
- D mol skala: D – E – F – G – A – B♭ – C
- A mol skala: A – H – C – D – E – F – G
- E mol skala: E – F♯ – G – A – B – C – D –
- B mol skala: B – C♯ – D – E – F♯ – G – A –
- F# mol skala: F♯ – G♯ – A – B – C♯ – D – E – F
- Gb mol skala: Gb- Ab- Bb- Cb- Db- Eb- Fb
- Db mol skala: Db- Eb- Fb- Gb- Ab- Bb- Cb
- C# mol skala: C♯ – D♯ – E – F♯ – G♯ – A – B
- Ab mol skala: A♭, B♭, C♭, D♭, E♭, F♭
- Eb mol skala: Eb, F, Gb, Ab, Bb, C og Db
- Bb mol skala: B, C, Db, Eb, F, Gb og Ab
- F mol skala: F – G – A♭ – B♭ – C – D♭ – E♭
Pentaton skala:
Pentaton skala bruges ofte i mange populære musikstile. Der findes både Pentatonisk Dur og Mol. Pentaton skala i mol anvender oftere end pentaton skala i dur.
I forhold til den naturlige mol skala undlader pentaton skalaen halvtone- intervallerne (2 and og b6).
Blues skalaer:
Blues skalaer er meget anvendte indenfor især rockmusik. Ved at tilføje en ”blå tone” til den almindelige Pentaton skala, får man blues – skalaen. Den blå tone findes ved at hæve kvarten med en halv tone.
Bluesskala i C-mol består af følgende toner:
C, Eb, F, F#, G, Bb, C
Her er F# den “blå tone,” fordi F er hævet med en halv tone.
Her kan du se skalaen på nodeark:
Tonetrinene for noderne på en blues molskala er en hel, en halv, hel, halv, halv, hel og en halv, hel
Lydfil:
Overblik over 12 mol Pentaton Blues Skalaer:
- C-mol: C, Eb, F, F#, G, Bb, C
- C#/Db: C#, E, F#, G, G#, B, C#
- D: D, F, G, G#, A, C, D
- D#/Eb: D#, F#, G#, A, A#, C#, D#
- E: E, G, A, A#, B, D, E
- F: F, Ab, Bb, B, C, Eb, F
- F#/Gb: F#, A, B, C, C#, E, F#
- G: G, Bb, C, Db, D, F, G
- G#/Ab: G#, B, C#, D, D#, F#, G#
- A: A, C, D, D#, E, G, A
- A#/Bb: A#, C#, D#, E, E#, G#, A#
- B: B, D, E, F, F#, A, B
Harmonisk mol skala
Den harmoniske mol -skala hæver den 7. tone i den naturlige mol -skala med et halvt trin og har følgende skala formel:
Hel, halv, hel, hel, halv, hel, en halv, halv
Naturlig mol skala:
C D Eb F G Ab Bb C
For at omdanne en naturlig C mol skala til en harmonisk C mol skala skal du blot tage den 7. tone (Bb) og hæve den et halvt trin til B.
Harmonisk mol skala:
C D Eb F G Ab B C
Overblik over harmoniske mol skalaer:
- A harmonisk mol skala: A – B – C – D – E – F – G♯ – A
- E harmonisk mol skala: E – F♯ – G – A – B – C – D♯ – E
- B harmonisk mol skala: B – C♯ – D – E – F♯ – G – A♯ – B
- F# harmonisk mol skala: F♯ – G♯ – A – B – C♯ – D – E♯ – F♯
- C# harmonisk mol skala: C♯ – D♯ – E – F♯ – G♯ – A – B♯ – C♯
- Ab harmonisk mol skala: A♭ – B♭ – C♭ – D♭ – E♭ – F♭ – G – A♭
- Eb harmonisk mol skal: E♭ – F – G♭ – A♭ – B♭ – C♭ – D – E♭
- Bb harmonisk mol skala: B♭ – C – D♭ – E♭ – F – G♭ – A – B♭
- F harmonisk mol skala F – G – A♭ – B♭ – C – D♭ – E – F
- C harmonisk mol skala: C – D – E♭ – F – G – A♭ – B – C
- G harmonisk mol skala: G – A – B♭ – C – D – E♭ – F♯ – G
- D harmonisk mol skala: D – E – F – G – A – B♭ – C♯ – D
Melodisk mol
Melodisk mol adskiller sig dog fra den naturlige molskala ved at have et 6. tonetrin, der er forhøjet med en halv tone. Den melodiske mol- skala er som en naturlig mol, men med et forhøjet 6. og 7. tonetrin.
Find information om dur skala på hjemmesiden Musikonline.dk
Læs mere om mol skalaer